Om os
siden
1986
Jack Foged A/S blev grundlagt i 1986 af Jack Foged. Inden stiftelsen arbejdede Jack som smed i et andet firma. Længe drømte han om at blive sin egen chef. Dette lykkedes, da en længerevarende kunde meldte sig på banen med et tilbud, Jack ikke kunne modstå.
Kunden havde et gartneri, og han tilbød at være den første til at skrive kontrakt med Jack, skulle han forfølge iværksætterdrømmen. Kort efter blev Jack Foged A/S en realitet, og virksomheden specialiserede sig længe i rør til drivhusvarme.
Meget er sket siden, og arbejdsopgaverne har udviklet sig til at gælde en bred vifte af rørsystemer til industri i ind- såvel som udland, bl.a. Norge, Sverige og Finland.
En familievirksomhed med stærke kompetencer
I 2016 trådte Jacks søn, Philip Foged, ind i Jack Foged A/S som maskiningeniør med speciale i industri, og få år efter i 2018 tilsluttede Jacob Foged sig også virksomheden som maskinmester og VVS-installatør.
Philip og Jacob driver virksomheden, og de beskæftiger 35-45 medarbejdere på deres moderne værksted, lager og administration i Fangel 10 km sydvest for Odense på Fyn.
Et moderne produktionsanlæg
De sidste år er det gået stærkt. Meget stærkt! Derfor udvider vi hele tiden vores produktionsanlæg – og i 2022 bygger vi endnu en hal med kapacitet til yderligere røropbygning og lager.
Gennem løbende justeringer og tilbygninger sikrer vi, at vi altid besidder den nyeste teknologi, som gør os i stand til at arbejde både hurtigere og mere intelligent uden at gå på kompromis med resultatet. Og på vores veludstyrede værksted kan vi således både valse og arbejde med store rørsystemer.
Selvom vi er i konstant udvikling, er Jack Foged A/S’ DNA bibeholdt, og vi stræber altid efter at give vores kunder den helt rigtige løsning.
Totalløsninger med høj effektivitet
Som kunde hos Jack Foged A/S er du sikret professionel og kompetent service. Vi er nemlig specialister i totalløsninger inden for rørsystemer. Det betyder, at vi kan håndtere projekter fra design og projektledelse til opbygning, levering og montage.
Vi beskæftiger kun de dygtigste folk, og vores medarbejdere kan med stor erfaring og godt håndværk både styre, lede og fordele projekterne, hvilket sikrer dig en gnidningsfri og effektiv proces.
Certifikater og WPS
Alle vores svejsere har de nyeste certifikater, og det er vigtigt for os at have klare svejseprocedurer, der sikrer en optimal arbejdsgang. Alt vores arbejde foregår under udstedt WPS og har dermed opnået en høj grad af kvalitetssikring.
Fleksibilitet og dialog
Vi bestræber os altid på at give vores kunder den bedst mulige service. Og vi mener, at vejen er lige så vigtigt som det egentlige mål. Derfor tager vi hånd om hele processen, og vi er fleksible gennem en kontinuerlig og seriøs dialog.
Hos Jack Foged A/S er vi to skridt foran i alt, hvad vi gør, og vi kan dermed let tilpasse os situationer og forhindringer, så du kan være tryg ved proces og levering.